Kursus

Kursus for Enneagram type 4
(kun for 4´ere)

Kom og tilbring 2 dage sammen med andre helt almindelige og unikke 4ere!

Du får

Indsigt i dine egne mønstre og metoder til hvordan du kan arbejde med dem.

 

Forståelse af hvorfor dine følelser fylder og hvorfor det kan være svært for dig, at komme ud af en følelse, en tilstand eller et tankespind, selvom andre omkring dig ikke forstår at du ikke bare slipper det og kommer videre.

 

Accept af at dit humør kan svinge meget og hurtigt ændre sig, og teknikker til at ændre det hvis det er nødvendigt for dig.

 

En oplevelse af hvad der sker i dig, når du indgår i relationer, kærester, venner, familie og kollegaer – hvorfor det fylder og hvorfor det kan påvirke dit og de andres humør så meget.

 

Evnen til at opdage alle de skønne ting der er ved at være type 4.

 

Alt dette oplever du i en helt unik ramme, nemlig sammen med andre 4ere, som kan støtte, genkende og vise dig – ”dig selv” i en ren og tydelig udgave, fordi din selvforståelse bliver spejlet af så mange, som både ligner dig og er forskellige fra dig.

 

Jeg kan huske fra det 4 kursus jeg holdt for alt for lang tid siden, at det var så trygt, hyggeligt og faktisk noget af det sjoveste jeg har oplevet, det at kunne dele 4 tanker med andre 4er, var så fedt – glæder mig til at se dig til april. 

Beskrivelse

Hvad der sker der egentlig når vi bringer så mange “type 4” sammen?, hvad sker der med vores energi, følelser og humør? Hvordan er det at være 4er? Hvordan er det at dele det som virkelig betyder noget?

 

I trygge og hyggelige rammer

 

• vil vi gå på opdagelse i vores følelser – både de lette og de dybe
• vil vi belyse det som andre oplever som vores “drama” – hvorfor det er der, og hvad det betyder for os
• vil vi sætte vores selvsabotage under lup – hvad er det vi er bange for?
• vil vi dele og genkende vores tankespind – når vi forestiller os en masse som sjældent matcher virkeligheden
• vil vi se på vores humor og forhåbentlig også få grinet en masse, af vores vilde historier fra vores helt “almindelige” liv.

Dag 1

Vil du blandt andet arbejde med at genkende dine mønstre, følelser og ikke mindst forstå hvorfor du er som du er, ud fra Enneagram modellen. Vi vil udforske vores tanker, følelser og tilgang til relationer og verden generelt, så vi bruger dagen på indsigt og opdagelser.

Dag 2

Der vil vi gå videre og se om der er noget af det som du opdagede i går som kunne gavne dig at justere eller ændre. Så du kan blive ved med at være dig selv og samtidigt få konkrete værktøjer og teknikker som kan støtte dig, når du har brug for og lyst til at gøre noget andet end det du plejer.

 

Begge dage vil vi bruge det at vi er flere 4’ere, så vi kan dele viden, følelser og tanker med hinanden – håber vi ses til april!

 

Afholdes weekenden d. 6 & 7 april 2019 i samarbejde med og hos Resko i Roskilde.

 

Jeg har undervist på mere end 60 NLP uddannelser, afholdt mere en 80 workshops og skrevet 3 bøger – en E-bog om coaching og NLP, og bogen “Sådan Piger!” til teenagepiger og den nyeste på stammen “Sluk – en guide til kvinder der tænker for meget” “lad opvasken stå og få bedre sex” som er en bog til kvinder af i dag.

 

Pris kr. 2.650,- + moms

 

(Early Bird pris: For de første 8 tilmeldinger er prisen kr. 2.200,- + moms)