12 jan Har du (også) for mange negative tanker? – her er 3 gratis tips til at stoppe dem!
- Kender du til at have for mange bekymringer?
- Tvivler du sommetider på dig selv?
- Oplever du at have tankespind?
Og kunne du tænke dig, at få 3 veje til at stoppe den indre kritiker, så dine negative tankestrøm standser?
Forskning har vist, at vores negative tankemønstre hæmmer os på mange måder. Du mister energi. Du mister drive. Og måske ender du med at skabe utryghed hos både dig selv og andre? Du spænder ben for dig selv og glemmer at nyde alt det gode. Og det værste af det hele er … at du både mister selvværd og selvtillid når du tænker negativt om dig selv, det du kan, det du gør – og den du er!
Men heldigvis kan du gøre noget ved det. Du kan faktisk skrue ned for de negative tanker og ikke mindst din indre kritiker.
Her får du en trin for trin guide som gør det muligt for dig at forandre dit tankemønster! Er du klar?
- Bliv i nuet – Der har du handlekraft og ikke kun adgang til tanker. Når du kritiserer dig selv og har negative tanker, er det tit fordi du kritiserer noget som er sket i din fortid eller du er bekymret over noget som skal ske i din fremtid. Derfor er det første trin at du træner din opmærksomhed i nuet, du skal sige “lige nu”….cykler jeg, køber ind, laver mad, træner, er sammen med mine børn osv. du hægter opmærksomheden og den adfærd du har i nuet sammen. Mindst 10 gange på en dag. Gevinsten er at du hiver opmærksomheden ned i nuet hvor du kan gøre noget ved du oplever lige nu.
- Skift fokus – Oplev at du selv bestemmer hvad du tænker på. Når du bevidst styrer dine tanker i en bestemt retning så oplever du at du “bestemmer selv” og det gør det lettere for dig at skrue op for det som du hellere vil have fokus på. Derfor er det andet trin at du træner dig i at sige “gavner det mig at have det her fokus? hvis nej? hvilket fokus ville så gavne mig? Gevinsten er at du oplever at du styre tankestrømmen mere end ellers.
- Tænk mere positivt – Opdag at du skifter tankespor. Når du vælger den mere positive vinkel på de ting du tænker over eller som din indre kritiker har fokus på, så sker der det at du “ikke fodrer” selvkritikken helt i samme grad som ellers. Derfor er det tredje trin at du træner dig i at sige til dig selv “hvis det kunne have en anden betydning end det jeg lige tror, hvad kunne det så være?” Gevinsten er at du langsomt men sikkert ændrer dine tanker så de bliver mere støttende.
Kan du se, det er faktisk ikke så svært?
Husk at du selv kan vælge, at være i nuet, at skifte fokus og tænke bare en snert mere positivt – er sikker på at du allerede i løbet af kort tid kan mærke en stor forskel.
Hvis du kender en der kunne have gavn af de 3 tips, så del endelig denne side med dem.
Sorry, the comment form is closed at this time.