Annlilfrolov

3 tips der gør beslutninger lettere

Der er ikke noget hokus pokus ved de 3 tips, men desværre er det ikke os alle der har lært hvordan vi kan gøre det lettere for os selv. Men det har jeg besluttet at lave om på 🙂 er du klar?

  1. Få beslutningen sat i perspektiv

Når du skal træffe en beslutning så husk at gøre det klart for dig selv at det ikke er hele dit liv du beslutter noget omkring – det er en situation i dit liv her og nu, som skal ændres. Det kan være en stor ting, alvorlig ting eller en vigtig ting men du tager presset ud af situationen ved at ændre dine tanker om det. Hold fokus på, at der er noget som skal ændres, men at det ikke nødvendigvis skal være det “rigtige” for resten af dit liv, så har du mere ro på.

  1. Afdæk dine værdier

Hvilke værdier har du på det område hvor du skal træffe en beslutning? Hvis det eksempelvis drejer sig om et jobskrifte, vil det være en god ide hvis du sætter dig ned og skriver 10 værdier ned omkring job, hvad er vigtigt for dig i forhold til job. Når du har de 10 værdier så kig på dem og tænk på det job du gerne vil væk fra eller det job som du er tilbudt og vurder helt neutralt hvad der er opfyldt? Hvad er du selv ansvarlig for at opfylde? Og vælg de 3 vigtigste ud, som du ikke vil undvære. Når du har opnået tydelighed omkring dine værdier er det langt lettere at vælge det rigtige for denne situation. Såfremt det er svært for dig at “få styr” på dine værdier så vil jeg foreslå at du tager fat i en coach, der kan hjælpe dig med ‘værdi eliciteringen’.

  1. Se de positive muligheder i din beslutning

Fokuser på at det at vælge er en mulighed og du kan altid ændre et valg, du kan lave det om – ikke forstået sådan at du nødvendigvis har de samme muligheder eller valg om 3 måneder eller om 2 år. Men efter et stykke tid så er der andre muligheder som måske i virkeligheden vil passe bedre til dig og det sted du så er i dit liv. Hvis du formår at se valg og beslutninger som muligheder og ikke som risici eller fælder så vil du opleve at du får langt større succes med dine valg. Husk – valg kan altid laves om igen

 
 

Har du (også) for mange negative tanker? – her er 3 gratis tips til at stoppe dem!

  • Kender du til at have for mange bekymringer?
  • Tvivler du sommetider på dig selv?
  • Oplever du at have tankespind?

Og kunne du tænke dig, at få 3 veje til at stoppe den indre kritiker, så dine negative tankestrøm standser?

Forskning har vist, at vores negative tankemønstre hæmmer os på mange måder. Du mister energi. Du mister drive. Og måske ender du med at skabe utryghed hos både dig selv og andre? Du spænder ben for dig selv og glemmer at nyde alt det gode. Og det værste af det hele er … at du både mister selvværd og selvtillid når du tænker negativt om dig selv, det du kan, det du gør – og den du er!

Men heldigvis kan du gøre noget ved det.  Du kan faktisk skrue ned for de negative tanker og ikke mindst din indre kritiker.

Her får du en trin for trin guide som gør det muligt for dig at forandre dit tankemønster! Er du klar?

  • Bliv i nuet – Der har du handlekraft og ikke kun adgang til tanker. Når du kritiserer dig selv og har negative tanker, er det tit fordi du kritiserer noget som er sket i din fortid eller du er bekymret over noget som skal ske i din fremtid. Derfor er det første trin at du træner din opmærksomhed i nuet, du skal sige “lige nu”….cykler jeg, køber ind, laver mad, træner, er sammen med mine børn osv. du hægter opmærksomheden og den adfærd du har i nuet sammen.  Mindst 10 gange på en dag. Gevinsten er at du hiver opmærksomheden ned i nuet hvor du kan gøre noget ved du oplever lige nu.
  • Skift fokus – Oplev at du selv bestemmer hvad du tænker på.  Når du bevidst styrer dine tanker i en bestemt retning så oplever du at    du “bestemmer selv” og det gør det lettere for dig at skrue op for det som du hellere vil have fokus på. Derfor er det andet trin at du træner dig i at sige “gavner det mig at have det her fokus? hvis nej? hvilket fokus ville så gavne mig?  Gevinsten er at du oplever at du styre tankestrømmen mere end ellers.
  • Tænk mere positivt – Opdag at du skifter tankespor. Når du vælger den mere positive vinkel på de ting du tænker over eller   som din indre kritiker har fokus på, så sker der det at du “ikke fodrer” selvkritikken helt i samme grad som ellers. Derfor er det tredje trin at du træner dig i at sige til dig selv “hvis det kunne have en anden betydning end det jeg lige tror, hvad kunne det så være?”  Gevinsten er at du langsomt men sikkert ændrer dine tanker så de bliver mere støttende.

Kan du se, det er faktisk ikke så svært?

Husk at du selv kan vælge, at være i nuet, at skifte fokus og tænke bare en snert mere positivt – er sikker på at du allerede i løbet af kort tid kan mærke en stor forskel.

Hvis du kender en der kunne have gavn af de 3 tips, så del endelig denne side med dem.

 
 

Tillykke med din fiasko!!!

Faldt over denne spændende artikel der forklarer hvordan succesfulde mennesker også oplever fiasko og kom i den sammenhæng til at tænke på den sætning vi bruger i NLP “Der findes ikke fejltagelser kun feedback” – den passer fint ind her.

Selvom det lyder som en floskel, så er det jo ofte når vi oplever at noget ikke fungerer at vi udvikler os mest. Man kan med andre ord sige, at det er afgørende hvordan vi forholder os til fiasko – skynder man sig videre uden at forholde sig til den, eller stopper man op, evaluerer situation og tager ved lære?

Når jeg tænker på alle de ting (tro mig der har været mange) som jeg har udtænkt, igangsat, brugt energi på og som ikke er blevet til noget, så er det typisk dem jeg har lært mest af. De har været medvirkende til at andre ting er lykkedes. Uden mine fiaskoer (feedback) havde jeg nok ikke haft succes med at skrive bøgerne og afholde mine workshops.

Håber du kan bruge inspirationen og se dine fejltagelser i et andet lys – nummer 3 er klart min favorit 🙂

 
 

Angst og personlig udvikling

Jeg faldt over denne spændende artikel, hvor en kunstner har tegnet angst og andre “udfordrende” tilstande.

Det fik mig til at tænke på dengang, jeg var lille og meget bange for en gummimaske som forestillede Frankenstein. Min bedste venindes far hyggede sig gevaldigt ved at skræmme os, klæde sig ud og komme ned i tv-stuen når vi mindst ventede det. Da jeg så de her tegninger, kom jeg i tanke om netop den oplevelse.

Har du også gamle oplevelser på “lager” som du måske ville have gavn af at give slip på?

Det som personlig udvikling kan, er jo at man opdager gamle uhensigtsmæssige tanker, følelser eller oplevelser, finder ud af hvad man hellere vil og arbejder i den retning. Uanset om det er angst, bekymring, tvivl eller andre følelser som ikke støtter dig, så er det måske tid til forandring?

 
 

Workshop om selvværd udsolgt

Workshop om selvværd

Så blev alle pladser til min workshop om selvværd nuppet – du kan stadig møde mig på faminas messe på lørdag, kl 12.30 på cafe scenen, ses vi?

Detaljer her

 
 

Efterår

fotoEfteråret nærmere sig med hastige skridt og jeg er faktisk ret vild med den årstid! Man har heldigvis stadig lidt sommer i kroppen og der er den der, helt unikke duft af efterår i luften, hygge, mørke og tid til at fordybe sig, uden at have dårlig samvittighed over, ikke at være ude i solen hele tiden.

“I loved atumn the one season of the year that God seemed to have put there just for the beauty of it.” – Lee Maynard

Total enig, med Lee Maynard det er de smukkeste farver!

Jeg håber at du har tid til lidt inspiration eller fordybelse sammen med mig i det kommende efterår – hvad siger du til:

5 oktober 2013 er jeg på Feminas messe i forum. Jeg skal holde et lille oplæg fra kl. 12.30 – 12.50 på deres Cafe Scene. Det skal selvfølgelig handle om “Selvværd og negative tanker” og det ville være dejligt hvis du har tid og lyst til at kigge forbi – stille de gode spørgsmål og lige sige hej!

Eller hvad med at komme med til workshoppen den 9 oktober 2013, om “Skru op for selvværdet og ned for tankerne” i Charlottehaven på Østerbro.

Vi begynder 18.30 og slutter 21.30, du vil få masser af inspiration, tips og tricks til at øge dit selvværd og finde ud af at skrue ned for de tanker der ikke støtter dig! Du kan købe te og kaffe i pausen i den dejlige cafe – måske en ide at bestille det så du ikke skal stå i kø i pausen?

Håber du har lyst til at være med – holder ikke flere workshops i år. 

Og sørme er jeg så heldig at forlaget genudgiver bogen “Sluk en guide til kvinder der tænker for meget” den 20 oktober 2013 – MEN med ny forside og ny titel, den kommer til at hedde “Kvinders guide til mere hovedløs sex, skru ned for tankerne og op for gnisten” det bliver en paperback og koster 99,95. Så hvis du allerede har købt 1. udgaven så er det ikke en ny bog, men bare i ny forklædning – hvis du ikke har købt den så får du samme skønne indhold til en billigere pris.

Vi kan også ses til en lille snak om bogen den 6 november 2013 kl. 18.3019.30 optræder Marianne Egense og jeg i Frederikssund boghandel, vi vil fortælle om bogen, hvorfor vi skrev den og hvorfor vi mener at kvinder har brug for den. Vi skriver selvfølgelig gerne i den bog du køber og er klar til at besvarer spørgsmål.

Nyd nu efteråret!

“Rest your eyes well before Septemer because with all its colours autumn is coming to visit them!” – Mehmet Murat Ildan

 

 
 

Feminas messe for kvinder

Har du lyst til at komme og høre et spændende oplæg om selvværd og negative tanker?

Så er du velkommen på Feminas messe, jeg er på cafe scenen lørdag den 5 oktober kl 12.30.

Det vil være super dejligt hvis du har lyst til at kigge forbi, og jeg er klar til at besvare spørgsmål.

Du har mulighed for at at vinde en billet til workshoppen som jeg afholder den 9 oktober centralt på Østerbro, eller en personlig session med mig.

Kig forbi!

 
 

Foredrag

“Tab de overflødige kilo og find dig selv igen!”

 
 

Foredrag

“Til kvinder der tænker for meget og vil have mere selvværd!”

 
 

1 2